Hvor bor NATURligvis
NATURligvis ligger på en rolig blind vej, midt i Hadsten, kun et par hundrede meter fra stationen og butikkerne, og med Byskoven i baghaven. Med både bil og ladcykel samt klapvogn til hhv. 2 og 4 børn, kommer vi langt omkring i både natur og by, samt besøger andre private pasningsordninger, tager til byfest mv.
Hvem er vi
![rounded_img](http://naturligvis.net/wp-content/uploads/2018/12/stine.png)
Stine
Jeg er årgang 1976 og uddannet afspændingspædagog / psykomotorisk terapeut, med særlig interesse inden for motorikken hos de yngste børn.
Naturen har altid interesseret mig på hyggeplan, så jeg kan ikke 117 blomsternavne eller forklare forskellen på arter af myrer, men jeg ved hvordan man kan inddrage naturen i dagligdagen på en god og lærerig måde, og når jeg samtidig flytter motorikken med ud i naturen, bliver leg og læring pludselig meget mere spændende og jordnær
![rounded_img](http://naturligvis.net/wp-content/uploads/2018/12/familie.png)
Resten af familien
Allan er IT-nørd og arbejder ind imellem hjemmefra, så børnene er trygge ved ham og ser ham som en del af deres hverdag.
Frida er yngste barn i huset og fra 2010. Hun ELSKER at være sammen med børnene, og de elsker at være sammen med hende, både før hun tager i skole og når hun kommer hjem.
Linus fra 2008 og Xander fra 2004 ser dagplejebørnene ikke så meget til. De befinder sig oftest på deres værelser, hvor de gamer efter en lang skoledag.
![rounded_img](http://naturligvis.net/wp-content/uploads/2018/12/om-gizmo.jpg)
Gizmo
Gizmo er verdens største hyggehund, der elsker selskab. Han er en Cavalier King Charles Spaniel fra august 2017.
Han er ind imellem sammen med os i haven, så børnene kan lære hvordan man er sammen med dyr, lige som vi tager på naturskolen og er inde hos fårene eller på rideskolen og snakker med hestene. Samværet skal være både på børn og hunds præmisser, og Gizmo er selvfølgelig aldrig alene med børnene.
![rounded_img](http://naturligvis.net/wp-content/uploads/2018/12/om-skov.png)
Skovtroldene og dyrene i haven
I NATURligvis elsker vi at lege med vores fantasi.
I skoven har vi de sødeste skovtrolde, der elsker at spise sten og pinde og gemmer sig når de hører vi kommer. Vi prøver ellers at være musestille, men de opdager os alligevel.
I haven har vi en masse dyr. Kaniner, katte, fugle, en hest og endda en elefant. De andre voksne siger at dyrene bare er til pynt og ikke er levende, men vi kan sagtens lave en masse sjove historier om alle de ting dyrene oplever om natten og når vi ikke lige holder øje med dem.